Terapi

Terapi kan være en god idé i de tilfælde, hvor livet af en eller anden grund slår knuder.

Det kan handle om tristhed, modløshed, følelse af at have mistet retning eller fodfæste. Vi kan føle, at vi gør de samme fejltagelser om og om igen og begynde at opleve uhensigtsmæssige mønstre i vores liv.

Vi kan også opleve konkrete symptomer, der er plagsomme og forhindrer os i at leve, som vi ønsker.
Det kan være stress, depression, angst, trang til alkohol eller stof eller spiseforstyrrelser.

Måske bliver vi blot nysgerrige på vores følelsesliv og måder at reagere på.

I alle tilfælde kan terapi være en løsning.

I et fortroligt og tillidsfuldt rum taler vi om de følelser, tanker og handlinger, der volder problemer. Vi undersøger, eksperimenterer, bringer klarhed og udvikler nye alternativer.

Jeg kan benytte mig af forskellige psykoterapeutiske metoder:

  • Den dynamiske – som handler mest om det livshistoriske grundlag for dine nuværende reaktioner, dine relationer til dine nærmeste og dine følelser knyttet til dette. Her er vi i fællesskab opdagelsesrejsende i dit liv. Undersøger, eksperimenterer og vender de vigtigste sten.


  • Den kognitive - som handler om forbindelsen mellem tanker, følelser og handlinger og udvikling af nye reaktionsmåde ved ændret tankegang. Her er vi sammen videnskabsmænd som undersøger, analyserer og arbejder mod nye målbare resultater.


  • Den coachende samtale – som handler om at afklare, hvad i dit liv, der skal ændres og hvilke konkrete mål, du vil sætte dig i den forbindelse. Her er vi partnere; Jeg stiller nysgerrige og udfordrende spørgsmål til dit liv og det du vil ændre. Du finder svar og mål og i fællesskab kigger vi på om du har nået dine mål eller om de skal justeres.

  • Ethvert menneskeliv er så komplekst og individuelt, at ingen passer ind i Ún metode. Vi vil vælge, variere og afprøve de metoder, der passer bedst.

    Gennem mine års erfaring som terapeut har andre lært mig at kende som en psykolog med stor varme, nærvær og respekt kombineret med udfordrende skarphed i min sparring på dit liv og med høj psykologisk faglighed.